Har du nogen sinde stået for at skulle gennemgå dine forsikringer, og samtidig gøre dig bekendt med udbuddet, så du kan sammenligne? Det er ikke nemt, vel?
Langt de fleste forsikringsselskaber har samlerabat på forsikringer, totalkunde-rabatter, eller hvad de nu ellers kalder det, når man samler alle sine skadesforsikringer ét sted. Det gør, tilsyneladende, tingene lettere for forsikringskunderne, men er oftest en rigtig skidt ide for samme, da de sjældent giver den, for kunden, bedste forsikringsløsning og –dækning. Det er nemt at overskue ét selskab, ja,vel, men er det nu klogt at lade sig lokke af samlerabatter? Oftest ikke. Ét af de selskaber der for år tilbage smed begrebet ”samlerabatter” på porten var Alka. Et andet Lærerstandens Brandforsikring. Det har vist sig at være en rigtig god ide for både selskaber og kunder.
Alka droppede samlerabatter i 2012, og ville hellere give en rigtig god pris, uanset hvor mange forsikringer man samler i selskabet. Det har båret frugt i den forstand at både Alka, og altså også Lærerstandens Brandforsikring, er at finde i toppen af Forbrugerrådets Tænk Penge. Der er færre klager, større tilfredshed med selskaberne, bedre ”value for money”, og altså en bedre pris. Man kan sige, at noget af det som her mangler, er at selskaberne konkurrerer på de samme dækningsbetingelser, og det er vel den eneste anke man kan have på nuværende tidspunkt. Reelt, så burde forsikringstageren for hver type skadesforsikring lave en samlet vurdering på netop denne. Men, det er ikke altid forbrugeren magter dette…
Alka ønskede altså at forenkle tingene og gøre dem let overskuelige for forbrugeren. Samlerabat er blot et tegn på at prisen er for høj i forvejen….Jo højere grundprisen er, jo nemmere er det at give en høj samlerabat, ikke sandt? Og de forskellige selskabers placering i Forbrugerrådets test – der er ni selskaber med – viser klart, at selskaber med samlerabat klart ligger nederst.
Da selsskaberne Alka og Lærerstandens Brandforsikring gik over til ikke at have samlerabatter, oplevede selskaberne at de mistede kunder, en hel del faktisk, til de andre selskaber der fulgte vanlig samlerabat praksis. Det gav en tid med udfordringer med at forklare det nye koncept, men virkningen har altså været gunstig. Man er blevet konkurrencedygtig, og har vundet flere kunder end man har tabt. Dejligt at se, at selskaberne prioriterer at ligge højt i tilfredshedstests. Det giver en fornemmelse er på kunderne og deres behov, og ikke omvendt.
Lærerstandens Brandforsikring følger trop, og forklarer at man har haft fokus på gennemsigtighed, da man i ”tidernes morgen” afskaffede samlerabatter.
Ikke overraskende er udtalelserne fra de øvrige selskaber anderledes i deres udformning, idet de varmt taler for at bevare samlerabatterne. Pudsigt, fordi netop kundetilfredshed er så vigtig for deres kunder. Man forklarer det med at deres kunder synes det er vigtigt med et højt kundeserviceniveau, og en god dækning. Men ingen af dem fokuserer på, hvorfor kunderne forlader dem, og på at de ligger lavt i Forbrugerrådets test.