Gennemse Forfatter

admin

Hvilke skader rammer særligt elbiler?

Elbiler som Tesla, Skodas Enyaq og VW’s ID-biler er blevet pouplære. Det er der flere grunde til. En af dem er, at elbiler kan kræve mindre vedligehold og får færre skader. Generelt set kan elbiler være billigere at vedligeholde end benzinbiler på lang sigt, men det afhænger af flere ting, herunder bilens specifikationer, kørselsmønster og vedligeholdelsesrutiner.

En af de største fordele ved elbiler er, at de har færre bevægelige dele og færre væsker, der skal udskiftes, end benzinbiler. Elbiler har typisk ingen gearkasse, knastaksel eller udstødningssystem, der kræver regelmæssig vedligeholdelse og reparation. Derudover kræver elbiler ikke hyppige olieskift, da de ikke har en traditionel forbrændingsmotor, som eksempelvis benzin- og dieselbiler.

white and blue plastic toolPå den anden side kan elbiler have nogle unike vedligeholdelsesudfordringer, der kan være mere omkostningstunge end vedligeholdelse af benzinbiler. For eksempel kan batteriskader eller fejl kræve specialiseret reparation eller udskiftning, som kan være dyrt. Derudover kan en elbils kølesystem og elektriske komponenter kræve ekstra opmærksomhed og vedligeholdelse for at sikre optimal ydeevne og levetid.

Elbiler kan opleve nogle særlige skader, som ikke er så udbredte blandt benzin- eller dieselbiler. Nogle af de mest almindelige skader på elbiler inkluderer:

  1. Skader på batteriet: Batteripakken er en af de dyreste dele af elbilen, og skader på batteriet kan være kostbare at reparere eller udskifte. Skader kan opstå som følge af overopladning, underopladning, ekstreme temperaturer eller fysisk skade på batteriet.
  2. Skader på opladningsstikket: Elbiler skal tilsluttes en ladestander for at oplade batteriet, og opladningsstikket kan blive beskadiget af forkert tilslutning eller ved at blive trådt på.
  3. Skader på elsystemet: Elbiler har mere avancerede elsystemer end benzin- eller dieselbiler, og skader på elsystemet kan være mere komplekse at reparere. Skader kan opstå som følge af kortslutninger, overspændinger eller elektrisk støj.
  4. Skader på regenerativ bremsning: Elbiler bruger regenerativ bremsning til at generere strøm til batteriet, når bilen bremser. Skader på dette system kan føre til nedsat energieffektivitet eller mindre rækkevidde.
  5. Skader på kølesystemet: Elbiler har ofte avancerede kølesystemer til at holde batteriet og andre komponenter på en optimal temperatur. Skader på kølesystemet kan føre til overophedning og beskadigelse af batteriet eller andre dele.

Hvad er en førerulykkesforsikring?

Eperson sitting inside Suzuki vehiclen førerulykkesforsikring er en forsikring, der dækker dig som fører af en bil eller motorcykel i tilfælde af en ulykke, hvor du selv er skyld i skaden eller ikke kan fastslås hvem der er skyldig.

Denne type forsikring dækker personskader på føreren af køretøjet og kan omfatte dækning af udgifter til medicinsk behandling, hospitalsophold, revalidering, invaliditet og dødsfald.

Førerulykkesforsikringen dækker ikke skader på selve køretøjet eller anden ejendom, som kan være involveret i ulykken. Det betyder, at hvis du ønsker at have en fuldstændig beskyttelse for både dig og din bil, skal du også have en kaskoforsikring eller en anden type forsikring, der dækker skader på køretøjet.

Det er vigtigt at bemærke, at en førerulykkesforsikring normalt kun dækker personskader på føreren af køretøjet og ikke andre personer, der måtte være involveret i ulykken. Hvis du ønsker at have en beskyttelse mod ansvar overfor andre personer eller deres ejendom, skal du også have en ansvarsforsikring.

Hvad er en kaskoforsikring? Find svaret her.

En kaskoforsikring er en type forsikring, der dækker skader på din egen bil i tilfælde af en ulykke eller skade, uanset hvem der er skyld i ulykken. Kaskoforsikringen er en udvidet form for en almindelig ansvarsforsikring, som er lovpligtig for alle bilejere i Danmark.

Ansvarsforsikringen dækker kun skader, som du eller din bil forvolder på andre personer eller andres ejendom. Hvis du er involveret i en ulykke, og du har en ansvarsforsikring, dækker din forsikring kun skaderne på de andre personers bil eller ejendom, men ikke din egen.

En kaskoforsikring dækker derimod også skader på din egen bil, uanset om du selv har forårsaget ulykken eller ikke. Derfor er kaskoforsikringen en populær forsikring blandt bilejere, der ønsker at have ekstra tryghed og beskyttelse mod uforudsete hændelser.

Kaskoforsikringen dækker typisk skader på bilen som følge af en kollision, en påkørsel, en brand, et tyveri, hærværk eller en naturskade som for eksempel en storm eller en oversvømmelse. Afhængigt af den konkrete forsikringsaftale kan der også være en række yderligere dækninger som for eksempel vejhjælp, glas- og låsedækning og lignende.

Det er vigtigt at bemærke, at prisen på en kaskoforsikring afhænger af flere faktorer, herunder bilens værdi, din alder, din kørselshistorik, din bopæl og andre faktorer. Derfor kan prisen på en kaskoforsikring variere meget fra person til person og fra bil til bil.

Når du tegner en kaskoforsikring, kan du vælge mellem en række forskellige selvrisikograder. Selvrisikoen er det beløb, du selv skal betale, hvis du får en skade på din bil, som dækkes af forsikringen. Jo højere selvrisiko, jo lavere bliver præmien på forsikringen.

For at tegne en kaskoforsikring skal du typisk oplyse din bils registreringsnummer, dit navn og din adresse, og du skal også oplyse om din kørselshistorik og andre relevante oplysninger. Du kan tegne en kaskoforsikring hos et forsikringsselskab eller gennem en forsikringsmægler.

Hver tiende har taget selfie bag rattet

Telefonen er en integreret del af de fleste danskeres hverdag, men desværre betyder det også, at mange bruger mobilen på tidspunkter, hvor de ikke burde gøre det. Fx har hver femte 30 til 39-årige taget en selfie eller et andet billede, mens de kørte en bil. Blandt de 18 til 29-årige er tallet blot én ud af otte. Og det er ikke i orden, mener Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.

”I trafikken skal opmærksomheden kun rettes ét sted hen, og det er mod vejen. Det er helt utilgiveligt, at så mange voksne danskere roder med telefonen, når de burde have blikket på trafikken,” siger Henrik Sagild.

Mange ville måske forvente, at det primært er de unge bilister, der bruger telefonen til at tage selfies under kørsel. Selvom undersøgelsen viser, at det er hver tiende bilist, som gør det, så er det imidlertid kun 13 % af de 18 til 29-årige, mod 19 % af de 30 til 30-årige og 14 % af de 40 til 49-årige, som tager selfies under kørsel.

Men ligegyldigt hvor gammel man er, skal man aldrig bruge håndholdt telefon under kørslen.

”En af de hyppigste årsager til skader i trafikken er uopmærksomhed, og i den sammenhæng er en af de helt store syndere selvfølgelig mobiltelefonen. Uanset om man lige skal tjekke en sms, sende et billede eller noget helt tredje, er det helt uacceptabelt, at man fjerner sin opmærksomhed fra trafikken. Det bringer ikke blot en selv, men også andre i fare,” siger Henrik Sagild.

Selvom det for de fleste er en vane at tjekke deres telefoner i tide og utide, er det både dumt og dyrt at forevige køreturen med en selfie. Udover risikoen, man udsætter sig selv og andre for, koster det også 1500 kr. i bøde.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj 2019 blandt 1560 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Har du nogensinde selv taget en selfie eller et andet billede, mens du selv kørte bil?

  • Ja 10 %
  • Nej 90 %
  • Ved ikke 0 %

Køb en mikrobil, og spar 44.500 kr. om året

I en ny undersøgelse, udarbejdet af Lånio.dk, konkluderes det, at der årligt er op til 44.500 kr. at spare ved køb af en mikrobil frem for en stor mellemklassebil. Med udgifter såsom billån, bilforsikring, grøn ejerafgift m.m. hober udgifterne ved at eje en bil sig hurtigt op. Derfor er det påliggende at ville spare penge, hvor dette er muligt.

Lånio.dk har undersøgt, hvad det koster at købe og eje en bil i 2018. Denne undersøgelse viste, at der var hele 44.500 kr. at spare hvert år ved køb af en af mikrobil. Førnævnte beløb består kun af udgifter som den månedlige ydelse på et billån, bilforsikring, serviceaftale, skift af dæk m.m. og ikke selve bilens købspris.

De små biler er undersøgelsens store vindere

Undersøgelsens store vindere, hvis man ønsker sig så lave omkostninger som muligt, er mikro- og minibilerne. Det koster i gennemsnit 143.039 kr. at købe en mikrobil og 194.908 kr. for en minibil i 2018. Derimod koster det hele 423.889 kr., hvis man overvejer at købe en stor mellemklassebil og 313.046 kr., såfremt man vil købe en SUV.

Yderligere er der forskel på de forskellige modeller og mærker indenfor hvert enkelt segment, hvor der også er penge at spare. Du kan for eksempel spare 5.000 kr. om året blot på bilforsikringen, hvis du vælger at købe en Toyota Yaris fremfor en Volkswagen Polo, som begge tilhører segmentet minibiler.

Der er derfor penge at spare ved at klarlægge dine behov til en bil samt danne dig et overblik over de udgifter, der er forbundet med at købe og eje den pågældende bil.

Det koster næsten 270.000 kr. at købe en bil i 2018

Er 2018 året, hvor du skal købe en ny bil, viser undersøgelsen også, at du i gennemsnit skal budgettere med næsten 270.000 kr. Du kan i nedenstående tabel se, hvilke udgifter der er forbundet med at købe og eje en bil i 2018.

De største udgifter, foruden selve bilens pris, er billånets månedlige ydelse og den lovpligtige bilforsikring. I gennemsnit skal du betale henholdsvis 25.789 kr. i månedlig ydelse og 9.537 kr. til bilforsikringen hvert år.

Mindre udgifter såsom brændstofforbrug, skift af dæk og serviceaftale er dog også udgiftsposter, der gør, at dine samlede udgifter stiger en del. Kører du eksempelvis 15.000 km. om året, skal du i gennemsnit regne med at bruge 7.978 kr. på benzin.

Du kan læse mere om undersøgelsen, og hvordan den er udarbejdet her.

Simpelt trick kan spare dig tusindvis af kroner på bilforsikringen

Bilforsikringen er ofte en af de største hovedpiner for bilejere, men ved at holde et skarpt øje på størrelsen af din selvrisiko, kan der være mange penge at spare

Det er de færreste bilejere, der ikke er klar over, at selvrisikoen på bilforsikringen er afgørende i forhold til, hvor meget der skal betales i præmie, men der er stor forskel på, hvor længe du kan køre uden skade for at tjene hele selvrisikoen hjem.
Det viser en analyse af tre selskabers forsikringstilbud til to forskellige bilmodeller, som sammenligningstjenesten Samlino.dk har foretaget.
I analysen er der taget udgangspunkt i prisforskellene ved at køre med selvrisiko-størrelser fra 0 kroner og op til omkring 6000 kroner, og her er der store forskelle på, hvor længe du kan køre uden skader, før en høj selvrisiko er ‘tjent’ hjem.
I analysens dyreste tilfælde, en bilforsikring hos Topdanmark, vil en høj selvrisiko på omkring 6000 kroner allerede være tjent ind efter lidt under 11 måneders kørsel uden skader.
I det tilfælde koster en bilforsikring hos Topdanmark med en selvrisiko på 0 kroner årligt 14.513 kroner. Hvis selvrisikoen derimod er sat til 6.316 kroner, slipper man med en årlig præmie på 7.481 kroner.
Det giver en årlig besparelse på 7.032 kroner, og dermed vil det kun tage lidt under 11 måneder med fejlfri kørsel, før man rammer beløbet på sin selvrisiko på 6.316 kroner.
For de to andre selskaber, NEM Forsikring og Alka Forsikring, ligger det tal på henholdsvis 22 og 29 måneder.
Analysen tager udgangspunkt i en forsikring af en Audi A4, og ved en bilforsikring af en mindre model, en Ford Fiesta, tegner der sig det samme billede. Dog vil der skulle køres uden skader i flere måneder, før det kan betale sig at vælge en høj selvrisiko.
Her er Topdanmark også dyrest med 19 måneders skadefri kørsel, mens tallene for NEM Forsikring og Alka ligger på henholdsvis 38 og 46 måneder.
De store forskelle i at vælge størrelsen på selvrisikoen kommer ikke bag på Kristian Pitzner-Jørgensen, der er administrerende direktør i Samlino.dk.
– Det er altid en værd at overveje nøje, hvor meget luft man har i budgettet til at uforudsete skader, men de store forskelle i ’tilbagebetalingstid’ er selvfølgelig endnu en understregning af, at man bør sætte tid af til at finde den bedste bilforsikring, så ikke man bruger unødigt mange penge på det hver måned, siger  Kristian Pitzner-Jørgensen.
Note: I analysen er der taget udgangspunkt i en mand på 35 år med bopæl på Frederiksberg, der kører cirka 20.000 km om året og har kørt skadefrit i 12 år.  

En restriktiv parkeringspolitik fremmer delebiler i Ørestaden

Få parkeringspladser og høje parkeringsafgifter har fået beboerne i Ørestaden til at skifte privatbilen ud med delebilen og øget anvendelsen af bæredygtig transport. Den nye bydel har med en af de dyreste parkeringslicenser i København et lavere bilejerskab end den gennemsnitlige københavnske bydel.

Københavnerne er i de sidste par år begyndt at køre mindre i bil, og bæredygtige transportmidler såsom cyklen benyttes mere end nogensinde før. På trods af denne udvikling er bilejerskabet i hovedstaden steget stødt siden 2012, og især beboere i de nye byområder i København har adgang til mere end én bil.

Den restriktive parkeringspolitik i Ørestad City er et bud på hvordan tendensen kan vendes. Bilejerskabet per indbygger er ikke steget i den nye bydel på trods af udviklingen i resten af København. Kravet til anlagte parkeringspladser i det nybyggede område er én parkeringsplads per 200m2 bygget areal. Parkeringskravet er sænket med 50 % blandt andet for at fremme brugen af metrolinjen som løber igennem kvarteret. Det er ikke muligt at parkere på gaden i området, og alt parkering skal være i p-huse, når området er færdigbygget. For at parkere i området koster det knap 1000 kr. om måneden for beboerne, og der er 1 kilometer til gratis parkering i nabokvarteret.

Delebiler er alternativet

I stedet for at eje bil er der mange beboere i Ørestaden som anvender delebiler. Fem forskellige typer af delebils udbydere findes i Ørestad City med 20-25 biler tilsammen. Både GreenMobility, LetsGo og Hertz delebil har deres egne reserverede parkeringspladser i området, og derfor er det både billigere og nemmere for beboerne at finde en parkeringsplads til delebilen end privatbilen.

Der er ingen der gider stå og have en bil, når man ikke kan parkere den, og så er det bare så dyrt at parkere […] Der er det lidt nemmere med de der delebiler, der er altid en plads til delebilen. Man skal ikke slås med nogen (om parkeringspladserne). I delebilen skal man ikke betale benzin, tænke over pris på bilforsikring og vi skal ikke gøre den rent. Man kan mærke det er nye biler, man føler sig tryg, når man sætter sig ind i dem, og de er nemme at køre. (Beboer i Ørestaden).

De forskellige typer af delebiler i Ørestaden egner sig til forskellige rejser, nogle bliver benyttet til korte ture, mens andre bookes i længere perioder for f.eks. at tage på tur i weekenden. Efterspørgslen på delebilerne er stor, og beboerne fortæller, hvordan man skal være ude i god tid i visse perioder for at være sikker på at få en delebil tæt på. Ifølge bybilsoperatøren Green Mobility er Ørestaden en af deres mest benyttede destinationer, og der går flere ture til og fra området end mange centrale placeringer i indre København. På trods af at Green Mobility’s udgifter på de dyre parkeringspladser i Ørestaden kan det stadig betale sig, fordi efterspørgslen er så stor.

Eksemplet fra Ørestad viser at den restriktive parkeringspolitik, adgang til kollektiv transport og tilstedeværelsen af delebiler holder bilejerskabet i bydelen lavt. Beboerne har 0,35 biler per husstand i Ørestad City, mens der i byen i gennemsnit er 0,48 biler per husstand

Vi har så meget tæt på, i gå afstand, så giver det ingen mening at have bil. Specielt ikke i Ørestaden fordi det jo er sindssygt dyrt at parkere […] nogle af vores naboer har valgt at sælge bilen, fordi de kan se at det ikke giver så stor mening. Det er fint nu man har det offentlige, tog, metro eller bus, og så i stedet for at købe bil så lejer de en bil, f.eks. en delebil i stedet. (Beboer i Ørestaden)

Parkeringspolitikken i Ørestad City mindsker beboernes kørsel i bil og skaber gunstige forhold for delebiler. Beboerne har ændret deres måde at handle ind på, pendle til arbejde på og hente deres børn på. På trods af forringede muligheder for at eje en bil fortæller beboerne, at de har fået flere muligheder ved at flytte til Ørestaden, på trods af parkeringspolitikkens begrænsninger.

Kilde: danskedelebiler.dk

Gode råd til en tryg kør-selv-ferie

Kør-selv-ferien er populær som aldrig før, men før du indstiller GPS’en feriemålet, er der nogle grundlæggende ting, du bør have styr på. Læs her om, hvordan du tjekker bilen og dine forsikringer så du kan køre trygt på sommerferie

I disse dage er der mange danskere, der pakker bilen med familie og bagage for at køre mod varmere himmelstrøg. Er du en af dem, er her nogle få og enkle tips til, hvordan du forbereder dig inden turen.

Tjek lufttrykket i dækkene
Den eneste kontakt mellem mennesker og vej svarer til fire håndflader. Når du skal ud på længere køreture i en feriepakket bil, er det vigtigt, at du kører med de rigtige dæk og et passende lufttryk.

– Når I både har mere bagage og flere personer i bilen end til hverdag, så skal lufttrykket i dækkene øges. Kører du med for lavt tryk, går det ud over styringen, eksempelvis hvis du skal undvige. Dækkene bliver også hurtigere slidt, og du bruger mere brændstof. Så der er al mulig grund til at tjekke, at dæktrykket matcher den feriepakkede bil. Det rigtige tryk er angivet i bilens instruktionsbog og typisk også på dørstolpen eller ved tankdækslet, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S, som generelt opfordrer til, at man kører forbi sit autoværksted eller dækcenter, hvis man er usikker på, om bilen er klar til ferien.

Pak bilen rigtigt
Megen bagage i bilen har ikke blot indflydelse på bilens dæktryk. For at få en sikker køretur bør du også sørge for, at bagagen er pakket korrekt og forsvarligt. I en kort videofilm, som Continental Dæk Danmark A/S har produceret, viser motorsportsekspert John Nielsen og foredragsholder Mette Bloch forskellen på at køre med forkert og korrekt lufttryk, og hvordan bagagen sikres bedst muligt.
– Få de tunge ting så langt ned og så langt frem i bagagerummet som muligt. Bagefter kan du fylde op med de mindre og lettere ting. Og sørg for at få pakket det hele ned under hattehylden, så det ligger forsvarligt og der ikke kan ryge løse genstande ind i kabinen, lyder rådet fra Mette Bloch i videoen, der kan ses på Youtube.

Dækker forsikringen?
Udover at tjekke bilen er det vigtigt at have styr på sine forsikringer. Ifølge advokat Poul Jost Jensen fra ADVODAN Glostrup er danske bilister ofte ikke klar over, hvordan deres forsikringer dækker, hvis de tager på kør-selv-ferie.
– Mange køber dyre rejseforsikringer, når de tager på ferie – blot for at være på den sikre side. Men det er faktisk ikke nødvendigt, når du tager på kør-selv-ferie. Din sædvanlige bilforsikring dækker nemlig også, når du kører bil i Europa, fortæller advokat Poul Jost Jensen.

Har du tegnet ansvarsforsikring på din bil, gælder den således i alle EU-lande samt i Norge, Island, Schweiz, Andorra og Serbien og den danske nummerplade er tilstrækkelig dokumentation. I visse lande skal man medbringe et såkaldt “grønt kort” som dokumentation, eksempelvis hvis man kører gennem lande som Bosnien-Herzegovina og Albanien.

Ret til vejhjælp
Har du tegnet en kaskoforsikring på dit køretøj, gælder denne også ved kørsel i Europa, fortæller han.
– Din kaskoforsikring gælder også i Europa og giver dig bl.a. ret til vejhjælp gennem SOS International. Det giver stor tryghed, da man sjældent har nummeret på en mekaniker eller lignende ved hånden, hvis man skulle havarere i udlandet, siger Poul Jost Jensen.

Advokaten gør dog opmærksom på, at man skal medbringe dokumentation på sin kaskoforsikring i form af et såkaldt “rødt kort”, der enten kan fås fysisk hos forsikringsselskabet eller downloades som en app. Endelig anbefaler Poul Jost Jensen, at du udskriver en såkaldt international skadesanmeldelsesblanket og gemmer denne i handskerummet. Så er du sikker på, at du får skrevet alle de nødvendige informationer ned, hvis uheldet skulle være ude.

Tjekliste før kør-selv-ferien:

1. Tjek din bils anbefalede lufttryk, og tilpas det til den ekstra vægt. Reservehjulet skal også have det rette lufttryk. Er bilen udstyret med lappekit, så tjek hellere, at det er klar til brug.

2. Sørg for, at der er tilstrækkelig med olie på bilen – og tag gerne en ekstra dunk med

3. Tjek bremser, oliefilter, kølervæske, sprinklervæske og aircondition.

4. Pak bilen rigtigt. Placer jeres tungeste bagage i bunden og så langt fremme som muligt. Stil bagagen ind under hattehylden og fastgør den, så løse genstande ikke ryger ind i kabinen ved hårde opbremsninger.

5. Alle lygter skal virke, så du kan se og selv blive set.

6. Det er en god idé at pudse ruderne udvendigt og indvendigt samt at tjekke gummiet på vinduesviskerne, så udsynet er i orden.

7. Advarselstrekant og sikkerhedsveste (til alle) er et krav i nogle lande – og altid godt at have med.

8. Tjek, at alle dokumenter og mærkater er i orden – forsikring, miljøzoner med videre.

9. Har du kasko på din bil, bør du få skrevet nummeret til SOS International ned, da det er her du skal henvende dig ved behov for vejhjælp.

10. Udskriv en international skadeanmeldelsesblanket og hav den i handskerummet, så alle informationer bliver registreret korrekt ved et evt. uheld.

En dyr bilforsikring er ikke altid bedst

Umiddelbart skulle man tro, at en forsikring også dækker mere, når den koster mere. Men sådan er det ikke altid. I den årlige undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk Penge er de forskellige forsikringsselskaber blevet testet på diverse faktorer. Her er resultatet ganske interessant – for faktisk er det ofte helt fint med en billig bilforsikring.

Store prisforskelle

Som bilejer er det nødvendigt med en forsikring. Det må accepteres, men til gengæld har vi mulighed for at gå på jagt efter den bedste forsikring. Og præcis som med enhver handel er det relevant at se på prisen.

Her varierer det fra selskab til selskab, og ifølge de seneste undersøgelser starter priserne ved 4.200 kr. og topper omkring 7.800. Dette er den gennemsnitlige forsikringspris hos billigste og dyreste selskab for en almindelig dansk bilist. Det skal desuden siges, at priserne ofte kan ændre sig, så det er svært at anslå en helt præcis, aktuel pris.

Det er en stor forskel, så det er yderst relevant at se nærmere på, om vi nu også får et ordentligt udbytte for de penge, som bilforsikringen koster.

Små reelle forskelle

I virkeligheden bør prisforskellen ikke være så stor mellem forsikringsselskaberne, som den egentlig er.

Forsikringerne er nemlig ret ens i sig selv. Det er naturligvis aldrig helt det samme, når man forhører sig hos forskellige selskaber, men det er kun i detaljerne, at vi finder de reelle forskelle. På de store områder, som er de vigtigste, dækker forsikringsselskaberne nogenlunde ens. Dermed er det marginalerne, der er relevante.

Her er de bedste bilforsikringsselskaber 

Tænks test har resulteret i en klar og præcis liste, der viser de bedste og værste forsikringsselskaber i 2017 – fra forbrugerens synspunkt.

Lærerstandens Brandforsikring topper listen. Det gælder i dette tilfælde for bilforsikringer, men de er faktisk også bedst, når det kommer til husforsikringer. De vurderes højt på langt de fleste punkter og har desuden den bedste pris blandt alle selskaberne.

Du kan dog kun udnytte fordelene hos Lærerstandens Brandforsikring, hvis du arbejder inden for undervisning eller pædagogik. Som alternativ kan du få en bilforsikring hos Alka, Next eller Alm. Brand. Det er nemlig de tre forsikringsselskaber, der er tættest på at kunne udbyde den bedste pakke, og ud fra Tænks undersøgelser virker de alle som fornuftige valg. Hvis prisen ikke tages i betragtning, er det faktisk Alkas bilforsikring, der dækker bedst.

I bunden finder vi Codan, der med 52 procentpoint er et godt stykke efter. Til sammenligning vurderes Lærerstandens Brandforsikring med en bedømmelse på 66, hvilket er stærkest. Codans lave placering skyldes primært deres høje priser. Det samme kan siges om GF Forsikring, der sluttede næstnederst på Tænks liste – ikke på grund af en dårlig dækning, men nærmere på grund af den høje pris.

Gennemskuelighed – en by i Rusland på forsikringsområdet?

Har du nogen sinde stået for at skulle gennemgå dine forsikringer, og samtidig gøre dig bekendt med udbuddet, så du kan sammenligne? Det er ikke nemt, vel?

Langt de fleste forsikringsselskaber har samlerabat på forsikringer, totalkunde-rabatter, eller hvad de nu ellers kalder det, når man samler alle sine skadesforsikringer ét sted. Det gør, tilsyneladende, tingene lettere for forsikringskunderne, men er oftest en rigtig skidt ide for samme, da de sjældent giver den, for kunden, bedste forsikringsløsning og –dækning. Det er nemt at overskue ét selskab, ja,vel, men er det nu klogt at lade sig lokke af samlerabatter? Oftest ikke. Ét af de selskaber der for år tilbage smed begrebet ”samlerabatter” på porten var Alka. Et andet Lærerstandens Brandforsikring. Det har vist sig at være en rigtig god ide for både selskaber og kunder.

Alka droppede samlerabatter i 2012, og ville hellere give en rigtig god pris, uanset hvor mange forsikringer man samler i selskabet. Det har båret frugt i den forstand at både Alka, og altså også Lærerstandens Brandforsikring, er at finde i toppen af Forbrugerrådets Tænk Penge. Der er færre klager, større tilfredshed med selskaberne, bedre ”value for money”, og altså en bedre pris. Man kan sige, at noget af det som her mangler, er at selskaberne konkurrerer på de samme dækningsbetingelser, og det er vel den eneste anke man kan have på nuværende tidspunkt. Reelt, så burde forsikringstageren for hver type skadesforsikring lave en samlet vurdering på netop denne. Men, det er ikke altid forbrugeren magter dette…

Alka ønskede altså at forenkle tingene og gøre dem let overskuelige for forbrugeren. Samlerabat er blot et tegn på at prisen er for høj i forvejen….Jo højere grundprisen er, jo nemmere er det at give en høj samlerabat, ikke sandt? Og de forskellige selskabers placering i Forbrugerrådets test – der er ni selskaber med – viser klart, at selskaber med samlerabat klart ligger nederst.

Da selsskaberne Alka og Lærerstandens Brandforsikring gik over til ikke at have samlerabatter, oplevede selskaberne at de mistede kunder, en hel del faktisk, til de andre selskaber der fulgte vanlig samlerabat praksis. Det gav en tid med udfordringer med at forklare det nye koncept, men virkningen har altså været gunstig. Man er blevet konkurrencedygtig, og har vundet flere kunder end man har tabt. Dejligt at se, at selskaberne prioriterer at ligge højt i tilfredshedstests. Det giver en fornemmelse er på kunderne og deres behov, og ikke omvendt.

Lærerstandens Brandforsikring følger trop, og forklarer at man har haft fokus på gennemsigtighed, da man i ”tidernes morgen” afskaffede samlerabatter.

Ikke overraskende er udtalelserne fra de øvrige selskaber anderledes i deres udformning, idet de varmt taler for at bevare samlerabatterne. Pudsigt, fordi netop kundetilfredshed er så vigtig for deres kunder. Man forklarer det med at deres kunder synes det er vigtigt med et højt kundeserviceniveau, og en god dækning. Men ingen af dem fokuserer på, hvorfor kunderne forlader dem, og på at de ligger lavt i Forbrugerrådets test.

  • 1
  • 2